STOF
MÆRKER
Stofemblemer er almindelige inden for spejderbevægelsen, militæret, sportshold,
virksomheder og fritidsaktiviteter, hvor de både har en funktionel og dekorativ rolle.
De fremstilles af tekstilmaterialer, og vi har nu også mulig for at tilbyde vævede
stofmærker i Øko Tex.
Vi fremstiller i design og størrelse helt som det ønskes og leverer ned til 25 stk.
Vi sender altid en gratis rentegning til godkendelse, inden produktionen sættes i gang.
Hvad er forskellen på stofmærker?
Tryk på teksten under hvert foto/produkt og læs mere om broderede stofmærker, vævede stofmærker samt vores andre former for stofmærker, og hvordan de fremstilles.

Broderede Emblemer
Denne type vælges, hvis der skal fremstilles et mærke uden mange detaljer. Ved maskinbrodering tager man et stykke stof og broderer oven på dette. Derved opnås der niveauforskelle, hvilket giver en form for 3D effekt. Broderede stofmærker er tykkere end vævede mærker.
Der kan tilvælges velcro eller strygebagside mod merpris. Mærkerne tåler maskinvask ved 40 grader.

Vævede emblemer
Denne type vælges, hvis der er mange detaljer i mærket. Under fremstillingen væves baggrunden og motivet på samme tid, hvilket fremhæver detaljerne.
Vævede stofmærker er tyndere end maskinbroderede mærker og leveres, i de fleste tilfælde, med overlock kantsyning.
Kan leveres med velcro eller strygebagside for merpris. Tåler maskinvask ved 60 grader.

Vævede emblemer med tryk
Ønskes stofmærker med meget fine detaljer, kombinerer vi vævede mærker med tryk. Først væves mærket hvorefter de resterende detaljer trykkes på mærket.
Kan leveres med velcro eller strygebagside for merpris. Tåler maskinvask ved 30 grader.

Guldtrækkeri
Et stofmærke fremstillet som guldtrækkeri, er et stykke fint håndarbejde, som oftest anvendes indenfor uniformsbeklædning, som blazermærke og lignende. Guldtrækkeri er et specialfremstillet produkt, produceret efter dit ønske.
Mærkerne er håndsyede og trådene belagt med ægte guld og/eller sølv. Der kan anvendes flere farver i broderiet og guld- og sølvtrådene bliver lagt i forskellige retninger for at give en flot effekt.
Mærkerne leveres som standard uden montering, men kan leveres med brochenål eller patentlukke hvis det ønskes. Tåler ikke maskinvask.

Vævede emblemer i lange baner
Samme fremgangsmåde som vævede mærker, men disse leveres i stedet på ruller, hvor du selv klipper et mærke af når det skal bruges. Kan også leveres enkeltvis med laserskåret kant.
Denne type bruges ofte til vaskeanvisning i nakken på bluser, eller på kanten af f.eks. en hue, da det er den tyndeste form for mærker. Tåler maskinvask ved 40 grader.
BRUG FOR HJÆLP – eller bare en pris?
For at vi kan hjælpe dig bedst muligt, har vi brug for lidt info fra dig. Så udfyld venligst felterne, så vil vi vende tilbage til dig indenfor kort tid.